Skatterådet har i en afgørelse gengivet i SKM 2018.430 (Bindende svar) truffet afgørelse i en meget usædvanlig situation.

Faktum i sagen var således, at et selskab var gået konkurs, og at selskabet ikke var gjort skattepligtig af konkursindkomsten. SKAT havde heller ikke mulighed for at gøre konkursindkomsten skattepligtig, da fristen for at træffe afgørelse om skattepligt efterfølgende, heller ikke var opfyldt, jf. konkursskattelovens § 15, stk. 2 og 3.

Selskabet ville kunne afsluttes som solvent efter konkurslovens § 144, men problemet var, at der ikke ville være midler til at betale den skat salg af en ejendom ville udløse.

Problemstillingen ville opstå, hvis boet blev afsluttet som solvent efter konkursskattelovens § 144, idet skattefriheden, herefter ville bortfalde jf. konkursskattelovens 5.

Der skal herefter opgøres en skattepligtig indkomst efter de sædvanlige regler, dvs. som om selskabet ikke havde været erklæret konkurs. Der skal indsendes selvangivelse efter fristen for indgivelse af selvangivelse for det indkomstår, hvor boet afsluttes, jf. konkursskattelovens § 5, stk. 2.

Og, den skat som en sådan sædvanlig opgørelse ville udløse, ville selskabet ikke kunne betale.

Som spørgeren havde formuleret sin anmodning, vedrørte spørgsmålet den situation, Spørgeren under konkurs ville komme i, hvis boet kunne afsluttes som solvent. Det var i sagen oplyst, at hvis boet var skattefri, kunne boet afsluttes efter konkurslovens § 144, som solvent.

Det var ligeledes oplyst af Spørgeren, at hvis indkomsten blev skattepligtig, ville selskabet ikke kunne betale samtlige sine kreditorer, da der ikke ville være midler nok til at dække skatten og samtlige øvrige kreditorer.

SKAT fandt ikke, at denne særlige situation kunne medføre skattefrihed i og med, at i

”dette tilfælde er det dog ikke konkursboet, der bliver skattepligtig, da konkursskattelovens regler ikke længere finder anvendelse, men det er selskabet, der bliver stillet, som om det ikke havde været under konkursbehandling. Dette har man været opmærksom på i skattelovrådets betænkning, hvor det er anført:

“I sjældne tilfælde sker det, at et afsagt konkursdekret hæves igen, idet det viser sig, at der er fuld dækning til alle anmeldte fordringer.

I sådanne tilfælde er argumenterne for den særlige konkursbeskatning eller en eventuel fritagelse for beskatning af konkursboets indkomst ikke længere gyldige.”

Det skal i denne forbindelse bemærkes, at afslutning efter konkurslovens § 144 forudsætter samtykke fra samtlige fordringshaver. Heri må dog indfortolkes fordringshavere med anmeldte fordringer, jf. det af bestemmelsen fremgår, at det ikke kan ske forinden anmeldelsesfristens udløb, og det ovenfor citerede fra skattelovrådets betænkning.

Det er skifteretten, der træffer afgørelse om, hvorvidt boet kan sluttes efter konkurslovens § 144. Træffer skifteretten afgørelse om, at boet kan sluttes efter konkurslovens § 144 finder konkursskattelovens regler ikke længere anvendelse.

Selskabet skal herefter opgøre sin skattepligtige indkomst efter de sædvanlige regler for selskaber. Det er i denne forbindelse uden betydning, om der allerede inden afslutning af boet kan beregnes, at der ikke er midler til dækning af SKATs krav på skat efter en sædvanlig opgørelse af indkomsten. SKAT kan derfor ikke bekræfte, at selskabet ikke vil være skattepligtig af indkomsten i konkursperioden, når boet afsluttes efter konkurslovens § 144.

SKAT skal bemærke vedrørende afslutning efter konkurslovens § 144, at SKAT på nuværende tidspunkt ikke har krav på skat, ud over krav, der allerede er anmeldt i boet. SKATs eventuelle krav på skat af indkomst i perioden, hvor selskabet har været under konkursbehandling, opstår først ved udgangen af det indkomstår, hvor boet afsluttes, som solvent. Uanset at selskabet bliver skattepligtig ved afslutning efter konkursloven § 144, har SKAT således ikke et krav, der kan gøres gældende før indkomstårets afslutning efter de almindelige regler for skattepligtige selskaber. Dette uanset, der kan beregnes skat af en indkomst på et tidligere tidspunkt.”

Skatterådet tiltrådte SKATs begrundelse og indstilling