Dato for udgivelse

25 Mar 2021 10:13

Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal

25 Feb 2020 09:19

SKM-nummer

SKM2021.167.SR

Myndighed

Skatterådet

Ansvarlig styrelse

Skattestyrelsen

Sagsnummer

19-0774027

Dokument type

Bindende svar

Overordnede emner

Skat

Overemner-emner

Selskabsbeskatning

Emneord

Beskatning, bindende svar, udbytte, værnsregel

Resumé

Skatterådet henviser til dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og USA, artikel 10, stk. 3, hvorefter Danmark har givet afkald på at beskatte udbytter fra danske selskaber, når den retmæssige ejer af udbyttet er et selskab, som er hjemmehørende i USA, og som direkte eller indirekte ejer aktier, der repræsenterer 80 pct. eller mere af stemmerettighederne i det selskab, som udbetaler udbyttet og aktierne har været ejet i en 12 måneders periode. Det er videre en betingelse, at det amerikanske selskab opfylder betingelserne i artikel 22, stykke 2, litra c, punkt i), (Limitaiton of Benefit bestemmelse).

Skatterådet bekræfter, at H1 Inc. opfylder betingelserne og dermed kan modtage udbyttebetalinger fra H3 A/S og fra H2 ApS, uden at der pålægges kildeskat i Danmark, når vedtagelsen af udbyttet tidligst sker på et tidspunkt hvor H1 Inc. har ejet aktierne i de danske selskaber i en periode på mindst 12 måneder.

Hjemmel

Selskabsskatteloven

Reference(r)

Lovbekendtgørelse 2016-09-06 nr 1164
Selskabsskatteloven

Henvisning

Den juridiske vejledning 2020-1, afsnit C.D.8.10.5. Udbytteindtægter


 Spørgsmål

  1. Kan Skattestyrelsen bekræfte, at H1 Inc. kan modtage udbyttebetalinger fra H3 A/S og fra H2 ApS, uden at værnsreglen i selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, 10. punktum, finder anvendelse?

Svar

  1.  Ja, se dog begrundelse

Beskrivelse af de faktiske forhold

H har kontorer i flere lande, og betjener årligt tusindvis af kunder.

H-koncernens ultimative moderselskab er H1 Inc., som er et selskab inkorporeret i USA og børsnoteret på New York Stock Exchange.

H-koncernen består blandt andet af en række europæiske selskaber, og blandt andet af følgende danske selskaber:

  •  H2 ApS
  •  H3 A/S

H2 ApS blev stiftet i 20xx, og H3 A/S blev stiftet i 20xx.

Skattestyrelsen kan lægge til grund, at H1 Inc. vil være retmæssig ejer af udbytte fra H3 A/S og fra H2 ApS.

H-koncernen havde indtil for nylig sit europæiske hovedkontor i EU-land Y1, men koncernen ønskede at reducere sine administrationsomkostninger og kompleksitet vedrørende koncernens europæiske aktiviteter (regnskab, jura og skat), implementere en platform til effektiv anvendelse af likviditeten i koncernen gennem en central cash pool ordning, der kan understøtte koncernens aktiviteter og servicere gæld, samt reducere aktiviteterne i EU-land Y1. Derfor besluttede H-koncernen at flytte sit europæiske hovedkontor til Danmark. I forbindelse hermed foretog H-koncernen en række øvrige omstruktureringer.

Omstruktureringen er ved indleveringen af denne anmodning om bindende svar fortsat i proces.

Flytningen af det europæiske hovedkontor til Danmark sker teknisk ved en grænseoverskridende fusion mellem det Y-landske selskab H4 og H3 A/S med H3 A/S som det fortsættende selskab.

Som bilag til anmodningen er fremlagt den udarbejdede fusionsplan for den grænseoverskridende fusion. I præamblens pkt. E er angivet årsagerne til fusionen og omstruktureringen af koncernen.

H1 Inc. ejer efter omstruktureringen ca. 38% af H3 A/S, mens H2 ApS ejer de resterende ca. 62%. H1 Inc. ejer tillige 100% af H2 ApS.

Som bilag til anmodningen er fremlagt koncernoversigten efter den gennemførte omstrukturering. Bilaget er vedlagt dette bindende svar som bilag 1.

Koncernoversigten er et uddrag af H-koncernen. Som det fremgår, er H3 A/S nu dansk moderselskab for H-koncernens aktiviteter i andre lande. H3 A/S er dermed blevet koncernens europæiske hovedkontor. Det er endvidere påtænkt, at koncernens EU-land Y2’ske aktiviteter – som indgår som en del af den sydeuropæiske aktivitet – i 20xx også skal indgå i den nye koncernstruktur under H3 A/S.

Som bilag til anmodningen er fremlagt en oversigt over datterselskaber, som kan udlodde udbytte til H3 A/S, og hvordan et sådant udbytte ville blive kildebeskattet, hvis det pågældende datterselskab var ejet direkte af det amerikanske moderselskab (og altså ikke af H3 A/S). Vi har indhentet oplysningerne fra lokale kontakter i de respektive lande.

H3 A/S:

H3 A/S driver konsulent- og rekrutteringsvirksomhed i Danmark og havde i 20xx en bruttoomsætning på x mio. kr.

Selskabet havde i 20xx lønudgifter på godt x mio. kr., som rummer aflønning af selskabets fastansatte medarbejdere samt en række freelance-medarbejdere.

H3 A/S har hovedkontor i den danske by G1 og tillige et kontor i den danske by G2.

H3 A/S’ bestyrelse består for nuværende af administrerende direktør A og finansdirektør B, som begge er bosiddende i Danmark. Derudover består bestyrelsen af den globale finansdirektør og Senior Vice President C, der er bosiddende i USA samt den nordeuropæiske finansdirektør E, der er bosiddende i Italien. Det er påtænkt at udvide bestyrelsen med koncernens franske finansdirektør og den sydeuropæiske finansdirektør samt to yderligere medlemmer, der begge vil være bosiddende i Danmark.

Sammensætningen af bestyrelsen skal sikre en god og tilstrækkelig koordination og ledelse af H-koncernens europæiske aktiviteter, hvor H3 A/S som koncernens nye europæiske moderselskab vil have en aktiv rolle i fordeling af likviditeten, investeringer mv.

Som følge af omstruktureringen vil H3 A/S fremadrettet varetage koncernens nordiske og baltiske cash pool aktivitet bestående af H-koncernens forretning i flere lande.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Jeg mener, at de stillede spørgsmål skal besvares med “Ja”.

Det har væsentlig betydning for koncernen, og for omstruktureringen med valget af H3 A/S i Danmark som koncernens nye europæiske hovedkontor, at H3 A/S og H2 ApS kan udlodde udbytte til det amerikanske moderselskab H1 Inc. uden indeholdelse af kildeskat.

Spørgsmål 1

Udbytte fra H3 A/S og H2 ApS til det amerikanske moderselskab H1 Inc. er som udgangspunkt fritaget for dansk kildebeskatning efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, sammenholdt med artikel 10 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og USA.

Med det stillede spørgsmål ønsker vi bekræftet, at værnsreglen i selskabslovens § 2, stk. 1, litra c, 10. pkt., ikke finder anvendelse.

Bestemmelsen har følgende ordlyd:

” 6. og 7. pkt. finder ikke anvendelse, hvis udbyttet fra det danske selskab er en videreudlodning af udbytte, som dette selskab har modtaget direkte eller indirekte af datterselskabsaktier eller koncernselskabsaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens §§ 4 A og 4 B, i et selskab hjemmehørende i udlandet, og det danske selskab ikke var retmæssig ejer af det modtagne udbytte. Dette gælder dog ikke, hvis beskatningen af udbytteudlodningen fra det danske selskab skal frafaldes efter bestemmelserne i direktiv 2011/96/EU.”

Reglen er en værnsregel mod såkaldte “stepping-stone strukturer”, og den er indsat med det formål at undgå, at der vilkårligt indskydes danske holdingselskaber i strukturen, som ikke er retmæssig ejer af udbyttet, med henblik på at opnå EU-direktiv- eller DBO-fordele, man ellers ikke ville opnå.

Af forarbejderne til bestemmelsen, pkt. 3.2.2, 3. afsnit, (lovforslag nr. 10, Folketingsåret 2012-2013) fremgår følgende:

“Det er SKAT, som skal afgøre, om det danske selskab er retmæssig ejer af det udbytte, som det har modtaget fra et selskab i et fremmed land, og som det videreudlodder til et selskab i et andet fremmed land. Ved afgørelsen skal der lægges vægt på de faktiske forhold i den enkelte sag, hvor der ses på, om det danske selskab er etableret af det andet fremmede land med henblik på at opnå fordele efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, som selskabet i det andet fremmede land ikke ville kunne opnå selv, og om selskabet i det andet fremmede land udøver en kontrol over det danske selskab, som ligger ud over den planlægning og styring på koncernplan, som sædvanlig forekommer i international koncerner. Der ses således på, om selskabet i det andet fremmede land på forhånd har tilrettelagt dispositionerne således, at det danske selskab reelt ikke har nogen adgang til at råde over det udbytte, som det modtager fra selskabet i det førstnævnte fremmede land.”

H3 A/S er ikke etableret med henblik for at opnå skattemæssige DBO-fordele

Som nævnt er H3 A/S et aktivt driftsselskab stiftet i 20xx, og det blev således ikke stiftet med henblik på at opnå skattemæssige DBO-fordele for så vidt angår de udenlandske datterselskaber, som først er blevet datterselskaber af H3 A/S i forbindelse med omstruktureringen i 20xx.

Aktiviteterne i EU-land Y3 har været ejet af H2 ApS, men som anført i bilag vedlagt anmodningen, kan der udloddes udbytte fra EU-land Y3 til USA uden indeholdelse af Y3-landsk kildeskat.

Da H3 A/S ikke er etableret med henblik på at opnå skattemæssige DBO-fordele, kan det allerede derfor, jf. forarbejderne, udelukkes, at værnsreglen skulle finde anvendelse.

H3 har realøkonomiske aktiviteter

Med henblik på at effektivisere arbejdsgange, og dermed skabe optimale vækstbetingelser i Danmark, har H-koncernen for nyligt foretaget interne omstruktureringer samt konsolideret antallet af juridiske enheder i Danmark.

H-koncernen har to primære driftsselskaber i Danmark; H2 ApS og H3 A/S. Den danske forretning med  [beskrivelse udeladt] har alle historisk været ledet og drevet fra H2 ApS. Ydermere har [beskrivelse udeladt] været ledet og drevet fra H3 A/S.

Den nuværende strategi for H-koncernen i Danmark er fokus på og udvikling og optimering af forretningen for virksomhedsrelaterede ydelser under H-, varemærkerne, med et særligt fokus på at udvikle H3-forretningen, som forestår hovedparten af koncernenes omsætning i Danmark.

Desuden har aktiemajoriteten i H3 A/S historisk været ejet af et andet koncernselskab, men for at konsolidere gruppens geografiske tilstedeværelse, blev aktiemajoriteten i H3 A/S overdraget til H2 ApS i 20xx.

I pkt. 2.2 i forarbejderne til bestemmelsen er endvidere anført følgende:

“Gennemstrømningsinvesteringer er karakteriseret ved, at det danske holdingselskab ikke har realøkonomisk aktivitet her i landet og normalt ikke ejer andre danske selskaber med sådan aktivitet her i landet. I så fald kan investeringen gennem Danmark være begrundet med det formål at spare i skat i det land, hvor der investeres i, fordi Danmark har en gunstig dobbeltbeskatningsoverenskomst med dette land, og gunstige danske skatteregler tillader benyttelsen af Danmark som gennemstrømningsland.”

Det er endvidere gentaget i pkt. 4.3 i forarbejderne, at det er en forudsætning for anvendelsen af værnsreglen, at det danske selskab ikke har nogen realøkonomisk aktivitet:

“Det skønnes derfor ikke at have nævneværdige provenumæssige konsekvenser, da gennemstrømningsselskaberne er uden reel økonomisk aktivitet.”

Dette krav er ligeledes fremhævet i forarbejdernes specielle bemærkninger:

“I tilfælde, hvor det danske selskab stort set ikke har anden virksomhed end at modtage udbytte direkte eller indirekte fra ét fremmed land og videreudlodde udbyttet til et andet fremmed land, kan det danske selskab ikke anses som retmæssig ejer.”

Som gennemgået ovenfor er H3 A/S et aktivt driftsselskab med en aktiv rolle i H-koncernens europæiske drift og på ingen måde et tomt gennemstrømningsselskab uden reel økonomisk aktivitet. Allerede derfor er det ifølge forarbejderne udelukket, at værnsreglen skulle finde anvendelse.

Der henvises til SKM 2015.268.

Formålet med omstruktureringen er ikke at opnå skattemæssige fordele, som de udenlandske datterselskaber ikke selv kunne opnå

Som følge af omstruktureringen samles flere lande med H3 A/S som europæisk moderselskab. Det fremgår af bilag vedlagt anmodningen, at der ikke opnås skattemæssige DBO-fordele for flere af landene, hvorimod et land selvstændigt ville kunne pålægges en lav procentuel kildeskat på udbytte udloddet direkte til USA.

Da det netop er formålet med omstruktureringen, at H3 A/S skal være koncernens primære europæisk moderselskab og dermed reducere administrationsomkostninger og kompleksitet vedrørende koncernens europæiske  aktiviteter (regnskab, jura og skat), implementere en platform til effektiv anvendelse af likviditeten i koncernen gennem en central cash pool ordning, der kan understøtte koncernens aktiviteter og servicerer gæld samt reducere aktiviteterne i EU-land Y1, er det naturligt at samle alle de nævnte aktiviteter/udenlandske datterselskaber under H3 A/S – også for så vidt angår lande, der selvstændigt måtte have kildeskat på udbytte udloddet til USA.

Dette er tillige naturligt henset til, at H3 A/S skal styre den europæiske cash pool aktivitet, hvorfor det er naturligt og forretningsmæssigt begrundet, at alle de nævnte udenlandske datterselskaber betaler udbytter til H3 og ikke direkte til USA. Dette er også en naturlig følge af, at H3 A/S skal administrere koncernens nordiske og baltiske cash pool aktiviteter som en del af H-koncernens samlede globale cash pool ordning. Det er derfor naturligt og forretningsmæssigt begrundet, at europæiske datterselskaber tilfører midler til H3 A/S i form af udbytte frem for udlodning direkte til USA.

Omstruktureringen er på ingen måde drevet af, at der via Danmark isoleret set kan opnås begrænsede skattemæssige fordele for et enkelt af de udenlandske datterselskaber, der fremover nu ejes af H3 A/S.

Det skal også bemærkes, at de europæiske datterselskaber samles under H3 A/S ved en forretningsbegrundet grænseoverskridende fusion og ikke ved selvstændige overdragelser af kapitalandele af de enkelte datterselskaber.

Der foreligger ikke en kontrol over de danske selskaber, som ligger ud over den planlægning og styring på koncernplan, som sædvanlig forekommer i internationale koncerner

Som angivet i forarbejderne, jf. ovenfor, er det tillige et krav for en anvendelse af værnsreglen, at H3 A/S ikke har nogen adgang til at råde over det udbytte, som H3 A/S modtager fra de udenlandske datterselskaber.

Som allerede skitseret ovenfor, vil der både før og efter omstruktureringen være tale om en væsentlig driftsmæssig tilstedeværelse i Danmark, hvor bestyrelsen og direktionen blandt andet vil bestå af danske statsborgere med bopæl i Danmark. De danske selskaber er etablerede virksomheder stiftet for mere end 15 år siden og driver i dag væsentlig økonomisk driftsvirksomhed, og de er dermed ikke etableret af H1 Inc. med henblik at opnå skattemæssige fordele.

Da H3 A/S som nævnt fremover skal varetage koncernens nordiske og baltiske cash pool aktivitet, er det på ingen måde forudsat, at de danske selskaber passivt skal videredistribuere samtlige udbytter til H1 Inc.

Omstruktureringen medfører ingen ændringer i de eksisterende forretningsgange hos H3 A/S, ud over en udvidet bestyrelse, og H1 Inc. vil således ikke efter omstruktureringen udøve kontrol af H3 A/S på anden vis, end hvad der er tilfældet i dag.

Værnsreglen er ikke en transaktionsbaseret vurdering

I en række afgørelser om beneficial ownership – blandt andet i SKM 2016.197SR – er der foretaget en transaktionsbaseret vurdering for hver enkelt udlodning. Efter min opfattelse kan dette dog ikke overføres til værnsreglen i selskabslovens § 2, stk. 1, litra c, 10. pkt., da forarbejderne helt entydigt blandt andet foreskriver, at H3 A/S skal være et gennemstrømningsselskab uden nogen væsentlig aktivitet.

Da værnsreglen ikke finder anvendelse på H3, kan den heller ikke finde anvendelse på H2 ApS

Værnsreglen vedrører specifikt udbytter modtaget fra et udenlandsk selskab, hvor den danske modtager ikke er retmæssig ejer af denne betaling.

Da H3 A/S efter værnsreglen findes at være retmæssig ejer af modtagne udbyttebetalinger, jf. ovenfor, kan udbyttebetalinger fra H2 ApS til H1 Inc. per definition ikke være omfattet af værnsreglen.

Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og USA

Det fremgår af artikel 10, stk. 3, litra a), pkt. i), i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og USA, at Danmark skal frafalde en kildebeskatning i følgende tilfælde:

“[hvis] et selskab, som er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, og som har ejet, direkte eller indirekte gennem en eller flere personer, der er hjemmehørende i en af de kontraherende stater, aktier, der repræsenterer 80 pct. eller mere af stemmerettighederne i det selskab, som udbetaler udbyttet, i en 12 måneders periode, der udløber den dag, hvor retten til udbyttet er besluttet, og opfylder betingelserne i artikel 22, stykke 2, litra c, punkt i), ii) eller iii) (Begrænsning af overenskomstfordele)”

Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og USA har i artikel 22 en meget omfattende LoB bestemmelse (Limitation of Benefits). Det er indledningsvist et krav, at H1 Inc.’s direkte eller indirekte ejerskab H3 A/S repræsenterer 80 % af stemmerettighederne i H3 A/S. H1 Inc. ejer som tidligere nævnt ca. 38% af aktiekapitalen direkte i H3 A/S, ligesom H1 Inc. ejer 100% af aktiekapitalen i H2 ApS, der igen ejer ca. 62 % af H3 A/S. H1 Inc. besidder således indirekte mere end 80 % af stemmerettidighederne i H3 A/S.

Aktierne i H1 Inc. er som nævnt noteret på New York Stock Exchange, og H1 Inc. opfylder således betingelsen for overenskomstfordele efter artikel 22, stk. 2, litra c), pkt. i)., og der skal således ikke indeholdes kildeskat på udbytte fra Danmark til USA, jf. DBO’ens artikel 10, stk. 3, litra a), pkt. i).

Danmark har dermed givet traktatmæssigt afkald på at kildebeskatte udbytter til H1 Inc.

Der henvises til SKM 2016.221.

Introduktionen af ligningslovens § 3 medfører ingen ændring af retstilstanden, da bestemmelsen udelukkende kan føre til en bortseelse af “arrangementer” og dermed en ændring af det faktum, der skattemæssigt skal lægges til grund. Ligningslovens § 3 kan derimod ikke føre til en ændret fortolkning af DBO’en og giver ikke selvstændigt hjemmel til en beskatning, som ikke findes. Som nævnt kan Skattestyrelsen lægge til grund, at H1 Inc. er retmæssig ejer/beneficial owner af udbytter fra H3 A/S.

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at H1 Inc. kan modtage udbyttebetalinger fra H3 A/S og fra H2 ApS, uden at værnsreglen i selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, 10. punktum, finder anvendelse.

Begrundelse

H3 A/S er i forbindelse med en grænseoverskridende fusion med et koncernselskab blevet dansk moderselskab for en række datterselskaber i flere lande. I 20xx forventes selskabet også at blive moderselskab for koncernens EU-land Y2’ske aktiviteter.

H3 A/S er ejet af det danske selskab H2 ApS (62 pct. ejerskab) og af det ultimative moderselskab i koncernen H1 Inc. (US), der ejer de resterende 38 pct. H1 Inc. ejer 100 pct. af H2 ApS.

Koncernen ønsker sikkerhed for, at de to danske selskaber H3 A/S og H2 ApS kan udlodde udbytter til det amerikanske moderselskab H1 Inc. uden indeholdelse af dansk kildeskat.

H3 A/S blev stiftet i 20xx og H2 ApS blev stiftet i 20xx.

Rådgiver har vedlagt en oversigt over hvilken kildeskat, der bliver pålagt i de enkelte datterselskaber afhængig af, om de er ejet direkte af det amerikanske moderselskab eller via det danske selskab H3 A/S. Skattestyrelsen forstår oversigten således, at alle datterselskaberne kan udlodde udbytter kildeskattefrit, hvis udlodningen sker via det danske selskab. Hvis udlodningen sker direkte til det amerikanske moderselskab, pålægger EU-land Y4 en kildeskat på 5 pct. (sats efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem EU-land Y4 og USA) og EU-land Y5 pålægger en kildeskat på 15 pct. (sats efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem EU-land Y5 og USA). Rådgiver har oplyst, at EU-land Y5 og USA har forhandlet en ny dobbeltbeskatningsoverenskomst, hvor det er muligt at nedbringe kildeskatten til 0 pct. Den nye dobbeltbeskatningsoverenskomst er endnu ikke trådt i kraft.

Ved at lade H3 A/S eje aktierne i de udenlandske datterselskaber “sparer” koncernen således 5 pct. kildeskat i EU-land Y4 og på nuværende tidspunkt 15 pct. kildeskat i EU-land Y5.

Det er oplyst at den grænseoverskridende fusion af det tidligere moderselskab i EU-land Y1, H4, med det danske selskab H3 A/S bl.a. er sket for at reducere administrationsomkostninger og samtidig reducere koncernens aktiviteter i EU-land Y1.

Om H3 A/S er det oplyst, at selskabet har fastansatte medarbejdere samt en række freelance-medarbejdere. I 20xx var lønudgifterne x mio. kr. Selskabet har to kontorer i Danmark og en bruttoomsætning på knap x mio. kr. Selskabets direktør og finansdirektør er begge bosiddende i Danmark.

Efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, er udenlandske selskaber, der modtager udbytter fra danske selskaber, begrænset skattepligtige til Danmark.

Det gælder dog ikke hvis aktierne er datterselskabsaktier (minimum 10 procent ejerskab) eller koncernselskabsaktier (bestemmende indflydelse) og det modtagende selskab er hjemmehørende i EU eller en stat, som Danmark har indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst med – og hvor beskatningen af udbytte skal frafaldes eller nedsættes efter EUs moder-/datterselskabsdiretiv, direktiv 2011/96/EU, eller efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, 6. og 7. pkt.

Det følger af den dansk-amerikanske dobbeltbeskatningsoverenskomst art. 10, stk. 3 litra a, punkt i) at “udbytte ikke kan beskattes i den kontraherende stat, hvori det selskab, der udbetaler udbyttet, er hjemmehørende, såfremt den retmæssige ejer er et selskab, som er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, og som har ejet, direkte eller indirekte gennem en eller flere personer, der er hjemmehørende i en af de kontraherende stater, aktier, der repræsenterer 80 pct. eller mere af stemmerettighederne i det selskab, som udbetaler udbyttet, i en 12 måneders periode, der udløber den dag, hvor retten til udbyttet er besluttet, og opfylder betingelserne i artikel 22, stykke 2, litra c, punkt i), ii) eller iii)”

Det er oplyst, at H1 Inc. ejer 38 pct. af aktiekapitalen direkte i H3 A/S og indirekte ejer de resterende 62 pct. via H2 ApS.

H1 Inc. besidder således indirekte mere end 80 pct. af stemmerettighederne i H3 A/S og direkte mere end 80 pct. af stemmerettighederne i H2 ApS.

Efter artikel 10, stk. 3, er det ydermere en betingelse, at H1 Inc. har ejet aktierne, der repræsenterer mindst 80 pct. af stemmerne i de udbyttebetalende selskaber i en periode på mindst 12 måneder, forud for vedtagelsen af udbyttet.

Af artikel 22, stykke 2, litra c, punkt i) følger, at det er en betingelse for at være berettiget til fordelene af overenskomsten, at H1 Inc.’s vigtigste aktieklasse regelmæssigt handles på en eller flere anerkendte børser, og hovedsageligt handles på en anerkendt børs beliggende i den kontraherende stat, hvor selskabet er hjemmehørende.

Aktierne i H1 Inc. er noteret på New York Stock Exchange og efter det oplyste er H1 Inc. også retmæssig ejer af udbytterne.

Uanset selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c og interne værnsregler i Danmark har Danmark således givet afkald på at beskatte udbytter fra H3 A/S og fra H2 ApS til H1 Inc. ved indgåelse af dobbeltbeskatningsoverenskomsten med USA.

Skattestyrelsen kan derfor bekræfte, at H1 Inc. kan modtage udbyttebetalinger fra H3 A/S og fra H2 ApS, uden at der pålægges kildeskat i Danmark, når vedtagelsen af udbyttet tidligst sker på et tidspunkt hvor H1 Inc. har ejet aktierne i de danske selskaber i en periode på mindst 12 måneder.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med ” ja, se dog begrundelse”.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1

Lovgrundlag

Selskabsskattelovens § 2

Stk. 1 Skattepligt i henhold til denne lov påhviler endvidere selskaber og foreninger mv. som nævnt i § 1, stk. 1, der har hjemsted i udlandet, for så vidt de

(…)

c) oppebærer udbytte omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 1 og 2. 1. pkt. omfatter ikke udbytte fra investeringsselskaber, jf. aktieavancebeskatningslovens § 19, og udbytte fra investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, jf. ligningslovens § 16 C, dog forudsat at investeringsselskabet henholdsvis investeringsinstituttet ved investering i danske aktier eller andele har betalt en indkomstskat på 15 pct. af modtaget udbytte. 2. pkt. omfatter ikke udbytte af egne aktier, udbytte af aktier i investeringsselskabets henholdsvis investeringsinstituttets administrationsselskab, udbytte fra et investeringsselskab, jf. § 3, stk. 1, nr. 19, og udbytte fra et investeringsinstitut med minimumsbeskatning, jf. § 1, stk. 1, nr. 5 c, hvis dette har valgt beskatning af udbytter eller efter vedtægterne ikke kan investere i aktier eller andele i selskaber m.v., der er hjemmehørende her i landet. Uanset 3. pkt. må investeringsinstituttet eje aktier i det administrationsselskab, som forestår instituttets administration. Som udbytte behandles tillige tilskud til koncernforbundne selskaber, jf. § 31 D, hvis tilskudsmodtageren, såfremt denne var moderselskab til tilskudsyderen, ville være skattepligtig af udbytte efter denne bestemmelse. Skattepligten omfatter ikke udbytte af datterselskabsaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 A, når beskatningen af udbytter fra datterselskabet skal frafaldes eller nedsættes efter bestemmelserne i direktiv 2011/96/EU om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater eller efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Færøerne, Grønland eller den stat, hvor moderselskabet er hjemmehørende. Skattepligten omfatter endvidere ikke udbytte af koncernselskabsaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 B, der ikke er datterselskabsaktier, når det udbyttemodtagende koncernselskab er hjemmehørende i en stat, der er medlem af EU/EØS, og udbyttebeskatningen skulle være frafaldet eller nedsat efter bestemmelserne i direktiv 2011/96/EU eller dobbeltbeskatningsoverenskomsten med den pågældende stat, hvis der havde været tale om datterselskabsaktier. Skattepligten omfatter endvidere ikke udbytte, som oppebæres af deltagere i moderselskaber, der er optaget på listen over de selskaber, der er omhandlet i artikel 2, litra a, nr. i, i direktiv 2011/96/EU om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater, men som ved beskatningen her i landet anses for at være transparente enheder. Det er en betingelse, at selskabsdeltageren ikke er hjemmehørende her i landet. Skattepligten omfatter endvidere ikke udbytte, som oppebæres af deltagere i moderselskaber, der er optaget på listen over de selskaber, der er omhandlet i artikel 2, litra a, nr. i, i direktiv 2011/96/EU om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater, men som ved beskatningen her i landet anses for at være transparente enheder. Det er en betingelse, at selskabsdeltageren ikke er hjemmehørende her i landet. 6. og 7. pkt. finder ikke anvendelse, hvis udbyttet fra det danske selskab er en videreudlodning af udbytte, som dette selskab har modtaget direkte eller indirekte af datterselskabsaktier eller koncernselskabsaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens §§ 4 A og 4 B, i et selskab hjemmehørende i udlandet, og det danske selskab ikke var retmæssig ejer af det modtagne udbytte. Dette gælder dog ikke, hvis beskatningen af udbytteudlodningen fra det danske selskab skal frafaldes efter bestemmelserne i direktiv 2011/96/EU.

(…)

Bekendtgørelse 2000-04-14 nr. 13 af overenskomst af 19. august 1999 mellem regeringen i Kongeriget Danmark og regeringen i Amerikas Forenede Stater til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår indkomstskatter

Art. 10

Udbytte

Stk. 1. Udbytte, som udbetales af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, til en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

Stk. 2. Sådant udbytte kan dog også beskattes i den kontraherende stat, hvor det selskab, der udbetaler udbyttet, er hjemmehørende, og efter lovgivningen i denne stat, men hvis den retmæssige ejer af udbyttet er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, må den skat, der pålignes, ikke overstige:

a) 5 pct. af bruttobeløbet af udbyttet, såfremt den retmæssige ejer er et selskab, der direkte ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen i det selskab, der udbetaler udbyttet;

b) 15 pct. af bruttobeløbet af udbyttet i alle andre tilfælde.

Dette stykke berører ikke adgangen til at beskatte selskabet af den fortjeneste, hvoraf udbyttet udbetales.

Stk. 3. Uanset bestemmelserne i stykke 2 kan sådan udbytte ikke beskattes i den kontraherende stat, hvori det selskab, der udbetaler udbyttet, er hjemmehørende, såfremt den retmæssige ejer er:

a) et selskab, som er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, og som har ejet, direkte eller indirekte gennem en eller flere personer, der er hjemmehørende i en af de kontraherende stater, aktier, der repræsenterer 80 pct. eller mere af stemmerettighederne i det selskab, som udbetaler udbyttet, i en 12 måneders periode, der udløber den dag, hvor retten til udbyttet er besluttet, og

i.  opfylder betingelserne i artikel 22, stykke 2, litra c, punkt i), ii) eller iii) (Begrænsning af overenskomstfordele);

ii. opfylder betingelserne i artikel 22, stykke 2, litra f, punkt i) og ii), forudsat at selskabet opfylder betingelserne i den nævnte artikels stykke 4 med hensyn til udbyttet;

iii.er berettiget til fordele med hensyn til udbyttet efter artikel 22, stykke 3; eller

b)en kvalificeret offentlig enhed, som er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, og som ikke kontrollerer den, der udbetaler udbyttet; eller

c)en pensionskasse, som omtalt i artikel 22, stykke 2, litra e (Begrænsning af overenskomstfordele), der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, forudsat at sådan udbytte ikke hidrører fra udøvelse af virksomhed af pensionskassen eller gennem et forbundet foretagende.

Art. 22

Begrænsning af overenskomstfordele

Stk. 1. En person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, skal alene være berettiget til fordele, som overenskomsten i øvrigt giver til personer, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, i det omfang, det er fastsat i denne artikel.

Stk. 2. En person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, skal alene være berettiget til alle fordele efter denne overenskomst, hvis denne person er:

a) en fysisk person;

b) en kontraherende stat, en politisk underafdeling eller lokal myndighed heraf, eller et regeringskontor eller organ af denne stat, underafdeling eller myndighed;

c) et selskab, hvis

i.  dets vigtigste aktieklasse (og enhver uforholdsmæssig aktieklasse) regelmæssigt handles på en eller flere anerkendte børser, og enten

A. dets vigtigste aktieklasse hovedsageligt handles på en anerkendt børs beliggende i den kontraherende stat, hvor selskabet er hjemmehørende (eller for så vidt angår et selskab, hjemmehørende i Danmark, på en anerkendt børs beliggende i Den Europæiske Union eller i en anden stat i Det Europæiske Økonomiske Område, eller for så vidt angår et selskab, hjemmehørende i De Forenede Stater, på en anerkendt børs beliggende i en anden stat, der er omfattet af Den Nordamerikanske Frihandelsaftale (North American Free Trade Agreement); eller

B. selskabets primære sæde for ledelse og kontrol findes i den kontraherende stat, hvor det er hjemmehørende;

ii. for så vidt angår et selskab, hjemmehørende i Danmark, en eller flere skattepligtige fonde, der er berettiget til fordele efter litra g, ejer aktier, der repræsenterer mere end 50 pct. af stemmerettighederne i selskabet, og alle andre aktier er noteret på en anerkendt børs og hovedsageligt handlet på en anerkendt børs, som er beliggende i Den Europæiske Union eller en anden stat i Det Europæiske Økonomiske Område; eller

iii.mindst 50 pct. af de samlede stemmerettigheder og værdi af aktierne (og mindst 50 pct. af enhver uforholdsmæssig aktieklasse) i selskabet er ejet direkte eller indirekte af fem eller færre selskaber, der er berettiget til fordele efter punkt i) – ii), eller en kombination heraf, forudsat at i tilfælde af indirekte ejerskab hvert led i ejerkæden er hjemmehørende i en af de kontraherende stater;