Der er efterhånden en del sager, hvor håndværksvirksomheder får underkendt deres fradrag for underleverandører / fremmed arbejde, og den seneste afgørelse i rækken er ingen undtagelse – du kan læse hele afgørelsen her.

Vores anbefalinger nedenfor vedrører alene danske virksomheder, benytter du udenlandske leverandører gælder yderligere forhold. Det berører vi i en særskilt artikel.

Den nye sag vedrørte en tømrervirksomhed, der havde benyttet en række underleverandører, hvoraf flere var kendt af Skattestyrelsen for kædesvig, hvilket var momenter i sagen, som det altid er.

Problemstillingen hermed er blot, at de virksomheder der måtte kontrahere med underleverandører, der indgår i skatte- og momssvig, naturligvis ikke er vidende herom, og selvfølgelig heller ikke er vidende om, at Skattestyrelsen ligger inde med sådanne informationer om samarbejdspartneren.

Skattestyrelsen gør altid gældende, at der ikke er realitet i de fakturaer, der er modtaget fra sådanne svindelforetagenderne (hvad der i øvrigt ofte heller ikke er) og at de modtagne fakturaer alene er udstedt proforma – og hvorfor så det?

Det vil typisk være fordi fakturamodtageren enten skal bruge bogføringsbilaget fordi, der er ansat sort arbejdskraft, eller fordi fakturaerne skal bruges til at tømme selskabet for penge på ”lovformelig” vis.

Det betyder også, at de penge, der er betalt til “underleverandøren” på den ene eller anden vis, skal returneres, med undtagelse af den “provision” der skal betales, med mindre selvfølgelig bagmændene står i ledtog med hinanden / er de samme.

Under alle omstændigheder foreligger der skatte- og momssvig, og i en række tilfælde selvfølgelig også skyldnersvig m.v. fordi virksomheden tømmes for penge, der typisk skjules i udlandet.

Det er derfor helt afgørende, hvis der benyttes underleverandører, at det i videst muligt omfang sikres, at det kan bevises, at der er realitet i samarbejdet, idet en faktura og overført betaling langt fra sikrer, at fakturamodtageren får sit fradrag.

Dette vil være tilfældet, hvis der kan konstateres et usædvanligt samarbejdsforhold, eller at Skattestyrelsen kan konstatere, at det selskab, der samarbejdet med ikke er registreret som arbejdsgiver, ikke har angivet skat, eller moms, end ikke er momsregistret m.v.

 Det første skridt, der derfor skal tages, er at sikre dokumentation for, at underleverandøren er arbejdsgiverregistreret, er momsregistreret og i øvrigt er et selskab / virksomhed, der er aktivt.

Du kan se på Skattestyrelsens hjemmeside om virksomheden er momsregistreret, og det er et absolut must at dette kontrolleres- det samme gælder arbejdsgiverregistreringen.

Næste skridt er at sikre, at de personer, aftalerne indgås med har en reel tilknytning til den virksomhed, aftalerne indgås med, tjek cvr.dk og se, hvem ejeren og direktøren er. I svindelforetagender er det ofte personer, der intet har med virksomheden at gøre, så der foreligger identitetstyveri.

Tjek i øvrigt også på cvr.dk de pågældende personers historik, det er muligt at se hvilke selskaber/virksomheder de aktuelt er involveret i, men også hvilke selskaber, de har været involveret i, og historikken fortæller en vigtig historie.

Tredje step er at sikre, at de kontrakter / aftaler, der indgås, er på sædvanlige vilkår og med alt sædvanlig regulering. Det nytter ikke noget med kortfattede, eller endnu værre mundtlige aftaler, og det skal sikres, at det kan dokumenteres præcis hvem aftalerne er indgået med og hvordan.

Her er e-mailkorrespondance m.v. ganske nyttigt, og igen sørg for, at det står krystalklart, hvilken person, der er forhandlet med, og som ovenfor anført, at den pågældende har tilknytning til den virksomhed aftalen indgås med.

Det er vigtigt, at den pågældende med sikkerhed kan identificeres og at der er sikre kontaktoplysninger på den pågældende.

Det kendetegner altid svindelsagerne, at kontaktpersonen ikke kan identificeres, eller at han er forsvundet, hvilket selvfølgelig er fordi, den aftale, der er indgået, vedrører noget ganske andet end fremmed arbejde.

Fjerde step vedrører fakturaerne og grundlaget for faktureringen. Her er det helt afgørende, at fakturaerne opfylder faktureringskravene efter momsrettens regler. Det nytter ikke noget, at det blot står anført, at der f.eks. faktureres 500 timer for august måned for leveret arbejde.

Fakturaen skal udspecificeres, hvor er timerne leveret? Hvad vedrører de / hvilke arbejder er udført, hvor og hvornår? Og, det vigtigste af det hele, hvilket grundlag har der været for at kontrollere om det fakturerede rent faktisk er leveret?

Det vil ofte ikke fremgå i de sager, hvor samhandlen er underkendt, hvilket ofte relaterer sig til, at fakturamodtageren jo er ligeglad, da det aldrig har været meningen at fakturaen reelt set skulle betales.

Sørg derfor altid for, at der er et kontrolspor bagud i forhold til den faktura, der modtages i forhold til at Skattestyrelsen kan verificere, at det er kontrolleret, at de timer der er faktureret rent, faktisk er leveret. Det betyder også at alle timesedler skal gemmes, og at det selvfølgelig skal kontrolleres, at timerne er leveret.

Det er desuden vigtigt, at det firma, der benytter fremmed arbejde, kontrollerer sine kontrakter med sine kunder, da det i mange kontrakter står anført, at medkontrahentens accept skal indhentes, hvis der benyttes fremmed arbejde, og rigtig mange får ikke indhentet denne accept, hvilket Skattestyrelsen øjeblikkelig vil bruge som moment for, at der ikke er realitet bag aftalen med underleverandøren.

Vedrørende afregningen af fakturaerne til underleverandøren er det vigtigt, at der er sædvanlige afregningsperioder for det arbejde der udføres, og at det kontrolleres, at dateringen på fakturaen og betalingsbetingelserne er sædvanlige.

I og med at fakturaerne ofte er en tom skal, vil der ofte ikke være særlig fokus herpå, hvilket også er et moment Skattestyrelsen lægger vægt på.

Det bør ligeledes kontrolleres om den konto, der skal indbetales på tilhører det selskab aftales indgås med, og kontroller altid om der skiftes konto undervejs – det skal ikke uden videre accepteres. Ring til banken og få verificeret, at kontoen tilhører den virksomhed aftalen indgås med, eller få din kontraktspart til at få banken til at bekræfte det.

Kontroller ligeledes om der sker ændringer i fakturaernes udseende og vigtigst i notationen. Får du f.eks. fakturaer med 4 cifrede fakturanumre, skal du reagere, hvis det pludselig ændres til f.eks. 3 eller 5 cifre. Det er en klassiker i svindelsagerne, at der ikke er fokus herpå og at fakturanumrene og notationen svinger som vinden blæser.

Det siger i øvrigt sig selv, men nu nævnes det alligevel, at enhver form for kontant betaling er ”no go” – der er i øvrigt ej heller fradrag for kontante betalinger, men det er under alle omstændigheder den sikre vej til en straffesag for unddragelse, da Skattestyrelsen med sikkerhed vil gøre gældende, at der aldrig er blevet betalt.

Det sidste råd er ganske simpelt, brug din sunde fornuft. Får du et tilbud, der lyder for godt til at være sandt, er det nok fordi, det er det.

Husk på, at svindelforetagender kan tilbyde særdeles gunstige priser, fordi de skummer salgsmomsen, A-skatterne og Am-bidraget, som delvist kan anvendes som “rabat” for at rykke så meget forretning igennem som overhovedet muligt inden fælden klapper, og Skattestyrelsen får lukket foretagendet.

Lader du dig friste af sådanne usædvanligt gunstige priser, er det den sikre vej til at blive involveret med svindelforetagender og dermed også en sag med Skattestyrelsen, hvor medholdsprocenten er tæt på 0.