Dato for udgivelse

13 Apr 2021 13:23

Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal

23 Mar 2021 09:25

SKM-nummer

SKM2021.201.SR

Myndighed

Skatterådet

Ansvarlig styrelse

Skattestyrelsen

Sagsnummer

20-1150888

Dokument type

Bindende svar

Overordnede emner

Skat

Overemner-emner

Aktier og andre værdipapirer samt immaterielle rettigheder

Emneord

Beskatning, anpartsklasser, vedtægtsændringer, eksisterende

Resumé

Spørgers ejerkreds bestod af anpartshavere, som var omfattet af reglerne for carry-beskatning, samt af anpartshavere, som ikke var omfattet af disse regler. De anpartshavere, som var omfattet af reglerne for carry-beskatning, havde løbende et behov for udlodninger fra Spørger til betaling af deres CFC-skat. Dette havde med den daværende udformning af Spørgers vedtægter den uhensigtsmæssighed, at når der skulle udloddes til betaling af CFC-skat, skulle der ligeledes udloddes udbytte til ikke carry-beskattede anpartshavere, hvilket medførte en uønsket førtidig beskatning hos disse. Spørger ønskede at etablere to nye anpartsklasser (D og E) for at sikre, at de carry-beskattede anpartshavere kunne modtage udbytte til betaling af deres CFC-skat, uden at der samtidig skete en uønsket førtidig beskatning hos de anpartshavere, som ikke var omfattet af reglerne for carry-beskatning. Disse anpartshavere, der ville blive tildelt E-anparter, ville opnå en forlods udbytteret, der blev forrentet på markedsvilkår, når der skete udbytteudlodning til de øvrige anpartshavere, der blev tildelt D-anparter, til betaling af CFC-skat.

Det var forudsat, at der alene ville ske udlodninger til D-anpartshaverne til betaling af den omtalte CFC-skat. Det var ligeledes forudsat, at forrentningen af E-anparternes forlods udbytteret skete på markedsvilkår. På disse vilkår ville den enkelte efter de påtænkte vedtægtsændringer have samme beløbsmæssige ret til udbytte som forud for de påtænkte vedtægtsændringer blot forskudt i tid. Det tidsmæssige aspekt blev opvejet af en forrentning på markedsvilkår. Ud fra den foreliggende praksis på området og efter en konkret vurdering af oplysningerne kunne det på baggrund heraf bekræftes, at vedtægtsændringen, hvorved der blev etableret to ny anpartsklasser, ikke skulle sidestilles med afståelse.

Hjemmel

Aktieavancebeskatningslovens § 34

Reference(r)

Aktieavancebeskatningslovens § 1
Aktieavancebeskatningslovens § 34

Henvisning

Den juridiske vejledning 2021-1, afsnit C.B.2.1.4.8. med underpunkter


Spørgsmål

  1. Kan Skatterådet bekræfte, at de påtænkte vedtægtsændringer i H1s vedtægter, hvorved der etableres to nye anpartsklasser, en D- og en E-anpartsklasse, ikke medfører, at de eksisterende anparter skattemæssigt skal anses for afstået?

Svar

  1. Ja

Beskrivelse af de faktiske forhold

Baggrunden for anmodningen om bindende svar er, at H1s ejerkreds består af anpartshavere, som er omfattet af reglerne for carry-beskatning, samt af anpartshavere, som ikke er omfattet af disse regler. De anpartshavere, som er omfattet af reglerne for carry-beskatning, har løbende et behov for udlodninger fra H1 til betaling af deres CFC-skat. Dette har med den nuværende udformning af H1s vedtægter den uhensigtsmæssighed, at når der skal udloddes til betaling af CFC-skat, skal der ligeledes udloddes udbytte til ikke carry-beskattede anpartshavere, hvilket medfører en førtidig beskatning hos disse. Formålet med vedtægtsændringerne i H1 er at sikre, at carry-beskattede anpartshavere kan modtage udbytte til betaling af deres CFC-skat, uden at der samtidig sker en førtidig beskatning hos de anpartshavere, som ikke er omfattet af reglerne for carry-beskatning.

H1

H1 er et danskregistreret selskab, som blev stiftet den x/x/xxxx. I dag bestyres selskabet af A (adm. direktør), B og C.

A og B er gift, og C er bror til A. Herudover deltager deres børn enten direkte eller via selskabet H2.

Følgende fremgår af H1s vedtægter om dets formål:

“2. FORMÅL

2.1.

Selskabets formål er at fungere som holdingselskab ved via datterselskaber og/eller associerede selskaber (i) at eje og administrere fast ejendom, (ii) at drive investeringsvirksomhed ved køb, salg og besiddelse af kapitalandele eller værdipapirer, samt (iii) anden virksomhed som efter direktionens skøn er beslægtet hermed. Selskabet har endvidere til formål at uddele midler til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål. Selskabet kan herudover foretage passiv kapitalanbringelse.

2.2

Selskabet kan desuden udføre konsulent arbejde, eller anden virksomhedsassistance.”

Ejerskabet i H1 er fordelt på følgende måde:

Anpartshaver

Anparts- klasse

Antal anparter

Ejerandel af selskabskapital

A

A

B

x

x

x-%

x-%

B

B

C

x

x

x-%

x-%

C

B

C

x

x

x-%

x-%

D

B

C

x

x

x-%

x-%

E

B

C

x

x

x-%

x-%

H2

A

B

C

x

x

x

x-%

x-%

x-%

Af H1s vedtægter af 16. maj 2018 fremgår blandt andet følgende (repræsentantens fremhævninger):

“3.2 Selskabets anparter er opdelt i tre anpartsklasser, hvoraf (i) nominelt DKK x er A-anparter med fuld stemmeret på selskabets generalforsamlinger, (ii) nominelt DKK x er B-anparter, som ingen stemmeret har på selskabets generalforsamlinger og (iii) DKK x er C-anparter, som ingen stemmeret har på selskabets generalforsamlinger, og som alene har ret til udbytte eller likvidationsprovenu i overensstemmelse med vedtægternes punkt 3.6.”

“3.6 Ejere af A-anparter og B-anparter har ret til forlods udbytte fra selskabet i forhold til deres andel af A- og B-anparterne, indtil A-anpartshaverne og B-anpartshaverne samlet forlods har modtaget et beløb på i alt DKK x (“Præferencebeløbet”) med tillæg af x-% p.a. fra x til betaling sker af den til enhver tid udestående del af Præferencebeløbet. Når dette beløb er udloddet til A-anpartshaverne og B-anpartshaverne, ophæves C-anpartsklassen, og C-anparterne konverteres til B-anparter og opnår dermed ret til udbytte på tidspunktet for konvertering. Direktionen er bemyndiget til at ændre vedtægterne som følge af konverteringen fra C-anparter til B-anparter.”

Den i vedtægterne anførte forlods udbytteret udgør per 1. oktober 2020 DKK x inkl. de x procent p.a. tillæg. Der er per 1. oktober 2020 udbetalt DKK x i udbytte fra H1. Dette betyder, at Præferencebeløbet relaterende til A- og B-anparterne på nuværende tidspunkt stort set er opbrugt. 

Carry-beskatning

I Danmark er kapitalfondspartnere underlagt særlige skatteregler nærmere kendt som carry interest-beskatning (“carry-beskatning”), hvor carried interest (“merafkastet”) udløst fra direkte eller indirekte investeringer via kapitalfonde skal beskattes hos kapitalfondspartneren efter reglerne i ligningslovens § 16 I. Bestemmelsen i ligningslovens § 16 I medfører CFC-beskatning af skattepligtige personer med en fortrinsstilling i en kapital-, venture- eller infrastrukturfond af det “merafkast”, som den skattepligtige modtager på investeringen i kapital-, venture- eller infrastrukturfonden.

H1 ejer andele i kapitalfonden (“Fonden”) via associerede selskaber. Fondens virksomhed består i at rejse kapital fra primært institutionelle investorer for derefter at investere i ejendomme. Formålet hermed er at deltage i udvikling og byggeri med henblik på videresalg.

Carry-beskatningsreglerne definerer kapitalfonde som en kapital- eller venturefond, der i sit virke som en investeringsenhed, “… investerer i aktier med henblik på helt eller delvis at erhverve et eller flere selskaber mv. med henblik på at deltage i ledelsen og driften af disse”, jf. ligningslovens § 16 I, stk. 3.

Det kan ved nærværende anmodning om bindende svar lægges til grund, at Fonden opfylder denne definition. 

Fonden vil typisk være organiseret som en skattemæssig transparent enhed og registeret i Luxemburg. Fonden ejes af en General Partner (selvstændigt skattesubjekt), carry-selskabet samt de øvrige danske og udenlandske investorer. De øvrige investorer vil primært være institutionelle investorer og selskabsinvestorer og vil forestå størstedelen af investeringskapitalen i Fonden, mens General Partner og carry-selskabet oftest vil eje mindre end 10 procent af Fonden. Carry-selskabet vil typisk være etableret som et dansk eller udenlandsk kapitalselskab med begrænset hæftelse og er selskabsretligt etableret som aktieselskab/anpartsselskab efter selskabsskattelovens § 1 eller en lignende udenlandsk enhed.

Merafkastet, hvorpå CFC-beskatningen baseres, skal beregnes ud fra den økonomiske andel af selskabet, som den carry-beskattede anpartshaver har ret til, jf. ligningslovens § 16 I, stk. 7. Konkret betyder det, at de økonomiske rettigheder, der tilhører hver anpartsklasse, definerer, hvor meget den enkelte anpartshaver skal CFC-beskattes af, baseret på dennes ejerskab af anpartsklasserne. Grundet anpartsklassernes økonomiske rettigheder i H1, så er det kun A- og B-anparterne, der skal medtages ved vurderingen af carry-beskatningen.

CFC-beskatningen af merafkastet opgøres efter det almindelige skatteretlige retserhvervelsesprincip, hvorfor den skattepligtige skal medregne merafkastet i den personlige skattepligtige indkomst, så snart aktierne/aktiverne afstås, og der kan opgøres en gevinst eller tab ved afståelsen. Det skal her bemærkes, at selvom der realiseres en gevinst i forbindelse med afståelse af aktier nede i Fonden, så betyder det ikke nødvendigvis, at investorerne har modtaget de likvide midler, som afståelsen og merafkastet er et udtryk for. Tidshorisonten for, at den skattepligtige reelt modtager dennes forholdsmæssige andel af merafkastet fra Fonden, kan være alt fra nogle måneder og op til flere år efter, aktierne i den underliggende investering er afstået. Der forekommer dermed en forsinkelse mellem selve beskatningen af merafkastet og udlodningen af denne fra Fonden og op til H1. Forsinkelsen kan i mange tilfælde strække sig over adskillige indkomstår, idet repatrieringen af afkastet i fondsstrukturen kan være tidsmæssig krævende, eller fordi afkastet direkte geninvesteres og dermed ikke udbetales fra Fonden til investorerne. Desuden er det markedskonformt, at en del af afkastet deponeres i en escrow-konto for at kunne opfylde eventuelle fremtidige tilbagebetalingsforpligtelser over for Fondens øvrige investorer.

Da carry-beskatningen hos anpartshaverne udløses, uagtet om deltagerne modtager udlodningerne fra Fonden, resulterer dette i, at den skattepligtige skal betale 22 procent CFC-beskatning, før midlerne tilhørende denne beskatning egentlig er i hænde hos den skattepligtige.

For at dække CFC-beskatningen af merafkastet kan carry-beskattede efter reglerne i ligningslovens § 16 I, stk. 6, modtage skattefrit udbytte fra H1 til at betale CFC-beskatningen. H1s vedtægter bevirker imidlertid, at både anpartshavere, der er omfattet af carry-beskatning, og dem, der ikke er omfattet heraf, skal have udbetalt udbytte, i de tilfælde hvor H1 udbetaler udbytte til betaling af CFC-skatten.

Baggrund for vedtægtsændringer – uhensigtsmæssigheden

Som tidligere beskrevet, ejes H1 ultimativt af A, dennes hustru, dennes bror samt af deres børn. Dermed ejes H1 af parter, der er omfattet af carry-beskatningsreglerne i ligningslovens § 16 I, stk. 6, samt af parter, der ikke er. Alle nævnte anpartshavere ejer enten A- og/eller B-anparter i H1. Ifølge vedtægterne i H1 har A- og B-anparterne de samme udbytterettigheder, da de begge har ret til forlods udbytte op til Præferencebeløbet, hvorfor de økonomiske rettigheder er ens for begge anpartsklasser.

Konkret betyder det, at hvis der skal udloddes DKK x til de carry-beskattede anpartshavere til at dække x procent CFC-beskatning, så skal der reelt udloddes DKK x fra H1, idet det ligeledes er påkrævet at udlodde til de anpartshavere, der ikke er omfattet reglerne for carry beskatning.

A-anparter

Carry-beskattet

B-anparter

Carry-beskattet

I alt carry-beskattet

B-anparter

Ikke carry-beskattet

Total af selskabs-kapital

C-anparter

Påvirker ikke carry

I alt

x %

x %

x %

x %

x %

x %

100 %

Andel af

C-anparter, der kan konverteres til A-anparter:

x %

Andel af

C-anparter, der kan konverteres til B-anparter:

x %

 

Andel af

C-anparter, der kan konverters til B-anparter:

x %

Udlodningen til betaling af CFC-beskatningen vil således have den uhensigtsmæssighed, at ikke carry-beskattede personer vil skulle modtage udbytte og førtidig vil skulle betale skat af sådanne midler.

Den påtænkte disposition

For at undgå den ovenfor beskrevne uhensigtsmæssighed påtænkes det at gennemføre vedtægtsændringer, således at der udstedes to nye anpartsklasser i H1. De nye anpartsklasser, der påtænkes udstedt, er D- og E-anparter, som fordeles på de nuværende anpartshavere i H1.

D-anparterne vil alene skulle tegnes af anpartshaverne, der er omfattet af carry-beskatningsreglerne. D-anparterne vil ikke have nogen stemmeret på H1s generalforsamling men vil have en ret til udbytteudlodning, som vil være knyttet til de anpartshavere, der er carry-beskattet. Dermed vil D-anparterne direkte være knyttet til CFC-beskatningen og vil kunne trackes tilbage hertil. D-anparterne vil kun skulle tegnes af de carry-beskattede anpartshavere, der allerede har ret til udbytte på baggrund af deres A- og/eller B-anparter.

E-anparterne vil skulle tegnes af de resterende anpartshavere, som ikke er omfattet af carry-beskatningsreglerne. E-anparterne vil, tilsvarende B-, C- og D-anparterne, heller ikke have nogen stemmeret på H1s generalforsamling. E-anparterne vil oppebære en akkumulerende ret til forlods udbytte svarende til en forholdsmæssig andel af det udloddet udbytte på D-anparterne. Derudover vil der blive tilknyttet et renteelement, således at der tillægges renter på det forlods udbytte, der akkumuleres på E-anparterne. Dermed vil der ske et “catch-up” på den del af udbyttet, der ikke udbetales samtidigt med udbyttebetalingerne på D-anparterne.

De påtænkte nytegnede anpartsklasser og de tilknyttede rettigheder samt renteelementet på E-anparterne har til hensigt at sikre, at der ikke sker en forskydning af de økonomiske rettigheder mellem anpartshaverne, således at der fortsat er identitet mellem anpartshavernes reelle rettigheder før og efter ændringen.

I vedtægterne vil D- og E-anparterne blive foranstillet A-, B- og C-anparterne, dog vil det fortsat kun være A-anparterne, der har stemmeret på H1s generalforsamling. D- og E-anparterne vil blive foranstillet således, at såfremt der udbetales udbytte på D-anparterne til brug for carry-beskatning, så vil E-anparterne tilsvarende få ret til et forholdsmæssigt udbytte. Derimod vil A- og B-anparterne ikke modtage udbytte i sådanne situationer.

Ved udlodning af udbytte, der ikke er tilknyttet carry-beskatning, vil der være følgende rækkefølge:

1)       E-anparterne modtager det forlods udbytte, som svarer til den forholdsmæssige andel af D-anparternes tidligere modtaget udbytte samt det akkumulerede renteelement.

2)       A- og B-anparterne vil efter forlodsudlodningen til E-anparterne modtage det resterende udbytte baseret på deres ejerandele, uagtet om anpartshaverne er carry-beskattede eller ej.

Det eksisterende præferencebeløbet per oktober 2020 vil være tilknyttet alle fire udbyttegivende anpartsklasser og vil dermed blive justeret, således at det ikke kun er A- og B-anparters udlodning, der “opbruger” beløbet, men også udlodning til D- og E-anparter.

I vedtægterne vil det tydeligt blive angivet, at det er selve tilskrivningen af udbyttet, der skal påvirke Præferencebeløbet og “anvendelsen” af dette. Dermed vil den præference, der tilskrives E-anparterne svarende til det udbytte, der er udloddet på D-anparterne, også “opbruge” Præferencebeløbet, i det øjeblik E-anparterne tilskrives ret til præference (forlods ret til udbytte), hvilket er, når der udloddes udbytte til D-anparterne til betaling af CFC-skatten.

Ovenstående sikrer, at der ved introduktionen af de nye anpartsklasser ikke sker en økonomisk forskydning mellem anpartshaverne.

C-anparterne vil fortsat skulle konverteres til B-anparter, når Præferencebeløbet er opbrugt. Ligeledes vil C-anparterne efter konverteringen til B-anparter opnå ret til at tegne henholdsvis D- og E-anparter på samme måde som de nuværende ejere af B-anparter har i henhold til de påtænkte vedtægtsændringer.

Der ikke er nogen beløbsmæssig forskel på de udlodninger, som de enkelte nuværende anpartshavere modtager, hvis de påtænkte vedtægtsændringer foretages i forhold til, hvis de ikke foretages.

Herudover sikrer introduktionen af de nye anpartsklasser, at der kan udloddes udbytte til betaling af CFC-beskatningen, uden at det samtidigt er nødvendigt at udlodde udbytte til de anpartshavere, der ikke er carry-beskattede.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Indledende bemærkninger

De påtænkte vedtægtsændringer vil blive omfattet af aktieavancebeskatningslovens regler, såfremt de påtænkte vedtægtsændringer vil blive sidestillet med en skattemæssig afståelse af kapitalandele. Efter praksis kan en vedtægtsændring sidestilles med en afståelse af kapitalandele, hvis vedtægtsændringen indebærer, at kapitalandelene får en anden identitet. Desuden følger det af aktieavancebeskatningslovens § 30, stk. 1, at afståelse af kapitalandele skal forstås som salg, bytte, bortfald og andre former for afhændelse.

Det er Spørgers opfattelse, at de påtænkte vedtægtsændringer ikke er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 30.

Gennemgang af lovgrundlaget

I det følgende redegøres der for, at de påtænkte vedtægtsændringer ikke indebærer, at der er tale om afståelse af anparterne.

Der er efter praksis tale om afståelse af kapitalandele, hvis

  • Aktionærerne ændrer selskabets vedtægter, og
  • Denne vedtægtsændring giver kapitalandelene en anden identitet.

Ifølge forarbejderne til aktieavancebeskatningslovens § 30 anlægges en generel fortolkning af beskatningen ved vedtægtsændringer, jf. lov nr. 1413 af 21/12 2005. Heri fremgår af de særlige bemærkninger til aktieavancebeskatningslovens § 30 om afståelse, at (repræsentantens fremhævelser):

“(…) Foretages der vedtægtsændringer i et selskab der indebærer en ændring af aktiernes rettigheder sidestilles dette efter praksis i visse tilfælde med en afståelse. Det beror på en konkret bedømmelse af sagens omstændigheder, hvorvidt vedtægtsændringerne må sidestilles med afståelse. Ved denne vurdering vil der navnlig skulle henses til indholdet af ændringerne, herunder om de rettigheder, der er knyttet til en aktiepost, gennem en vedtægtsændring får et så væsentligt andet indhold, at der reelt ikke længere er identitet mellem aktierne før og efter ændringen. Endvidere vil der skulle henses til aktionærkredsens sammensætning – herunder om selskabet er ejet af få aktionærer, der eventuelt har et interessefællesskab, eller om selskabet er ejet af en bred kreds af investorer – sammenholdt med bevæggrundene for vedtægtsændringerne, og hvad der i øvrigt opnås herved såvel skattemæssigt som økonomisk.

Vedtægtsændringer, der medfører en forskydning af aktionærernes økonomiske rettigheder, f.eks. ved ændring af retten til udbytte, udbyttefordelingen eller en fastfrysning af kursværdien for en del af aktierne, vil normalt være at anse for en så væsentlig indholdsmæssig ændring, at disse tilfælde skattemæssigt vil være at sidestille med afståelse (…)

Vedtægtsændringer, der alene angår aktiernes stemmeret, fører kun undtagelsesvis til, at der skattemæssigt anses for at foreligge afståelse. (…)”

Baseret på ovenstående må det således fortolkes, at det beror på en konkret bedømmelse af sagens omstændigheder, hvorvidt en vedtægtsændring er af en så væsentlig karakter, at den må sidestilles med en afståelse i aktieavancebeskatningslovens § 30’s forstand. I den konkrete bedømmelse skal det vurderes, hvorvidt rettighederne tilknyttet kapitalandelene ændres i så væsentlig en grad, at der ikke er identitet imellem kapitalandelene før og efter vedtægtsændringen.

Økonomiske rettigheder

De økonomiske rettigheder tilknyttet anparterne beror først og fremmest på retten til at modtage udbytte, men det kan også være ejendomsretten til et omsætteligt værdipapir.

Der foreligger en del retspraksis på dette område, hvor det i konkrete tilfælde vurderes, hvorvidt forskydning i økonomiske rettigheder som konsekvens af vedtægtsændringer sidestilles med afståelse. Ifølge praksis kan vedtægtsændringer, der medfører en forskydning af aktionærernes økonomiske rettigheder, eksempelvis ved ændring af retten til udbytte (TfS 1994,133 LSR), udbyttefordelingen (SKM2011.643.SR) eller en fastfrysning af kursværdien for en del af aktierne (TfS 1989,78 LR) sidestilles med en afståelse.

Baseret på praksis kan det konkluderes, at såfremt der foreligger en reel forskydning af anpartshavernes økonomiske rettigheder, så kan det sidestilles med en afståelse af anparterne efter aktieavancebeskatningslovens § 30.

1) Ingen forskydning af de økonomiske rettigheder:

Det er Spørgers opfattelse, at der i nærværende sag ikke sker en økonomisk forskydning mellem anpartshaverne ved de påtænkte vedtægtsændringer.

Hver anpartsklasse vil modtage samme værdi af udbytte uanset, om udlodningen sker på baggrund af de påtænkte vedtægtsændringer eller de nuværende vedtægter.

Der forekommer således ikke en forskydning mellem anpartsklasserne ved udlodning. Dette understøtter, at der ved de påtænkte vedtægtsændringer ikke sker en forskydning af anpartshavernes økonomiske rettigheder, hvorefter vedtægtsændringen ikke bør sidestilles med en afståelse af anparterne. Dette er i overensstemmelse med forarbejderne til aktieavancebeskatningslovens § 30, samt den retspraksis, der foreligger på området.

2) Bevæggrunde for forskydning af økonomiske rettigheder:

Såfremt det mod forventning vurderes, at der foreligger en forskydning af de økonomiske rettigheder, uagtet hvad der fremgår af ovenstående, så anfører retspraksis, at det i visse tilfælde, hvor der foreligger særlige bevæggrunde for vedtægtsændringen, og hvor der sker en begrænset forskydning af de økonomiske rettigheder, ikke vil resultere i, at vedtægtsændringen bliver sidestillet med en afståelse.

I SKM2019.268.SR bekræftede Skatterådet, at en vedtægtsændring, hvorefter en forlods udbytteret på børsnoterede B-aktier blev ophævet, ikke skulle sidestilles med en afståelse. I den bindende forhåndsgodkendelse bemærkede Skatterådet indledningsvis, at en vedtægtsændring, hvorefter den gældende forlods udbytteret for B-aktierne ophæves, er en økonomisk forringelse af B-aktiernes udbytteret. Skatterådet fandt dog frem til, baseret på en konkret vurdering af vedtægtsændringen, hvorefter en forlods udbytteret på de børsnoterede B-aktier blev ophævet, ikke ville medføre, at aktierne blev anset for afstået. I den konkrete vurdering tillagde Skatterådet det væsentlig betydning, at den økonomiske forringelse af B-aktiernes udbytteret ville være begrænset og i praksis ikke ville have en formueforskydende effekt. Dette var begrundet i, at det var A-aktionærerne, der havde indflydelse på størrelsen af udbyttet og dermed indflydelse på, om den pågældende forlods udbytteret skulle aktualiseres.

Ovenstående bindende svar fra Skatterådet anfører således, at såfremt der foreligger gode bevæggrunde for de påtænkte vedtægtsændringer og for den potentielle forskydning, eller forringelsen af visse aktionærrettigheder kompenseres ud fra en forudbestemt fordelingsmetode, så vil en vedtægtsændring om de økonomiske rettigheder ikke udløse en afståelsesbeskatning.

I nærværende sag er introduktionen af D- og E-anparterne begrundet i et behov for at sikre, at carry-beskattede anpartshavere kan tilføres midler til betaling af CFC-skatten, uden at det samtidig er nødvendigt at udbetale udbytte til øvrige anpartshavere til deres førtidig beskatning. Introduktionen af D- og E-anparterne kan imødegå den uhensigtsmæssighed, der foreligger i dag, og som skyldes, at H1 har både carry-beskattede og ikke carry-beskattede anpartshavere.

Herudover vil introduktionen af D- og E-anparterne, som illustreret, ikke medføre en forskydning af de økonomiske rettigheder mellem anpartshaverne i H1, hvorefter vedtægtsændringen og introduktionen af D- og E-anparterne ikke bør sidestilles med en afståelse, jf. ovenfor anførte retspraksis.

Sammenfattende bemærkninger

På baggrund af ovenstående er det således vores opfattelse, at de påtænkte vedtægtsændringer kan gennemføres, uden at de eksisterende anparter i H1 skattemæssigt anses for at være afstået, idet:

  1. De påtænkte vedtægtsændringer ikke forskyder de økonomiske rettigheder mellem anpartshaverne, og da retspraksis på området understøtter, at en vedtægtsændring i sig selv ikke skal have skattemæssig konsekvens, såfremt der fortsat er reel identitet mellem anparterne før og efter ændringerne. 
  2. Formålet med introduktionen af D- og E-anparter er at sikre, at der tilføres midler til de carry-beskattede anpartshavere til betaling af deres skat samtidig med, at man ønsker at undgå førtidig beskatning af de øvrige anpartshavere. Bevæggrundene for de påtænkte vedtægtsændringer må anses for at være af væsentlig karakter, og en potentiel ændring af de økonomiske rettigheder (forudsat det mod forventning vurderes, at der foreligger sådan ændring) vil kun være af tidsmæssig karakter, hvorfor der reelt ikke foreligger en forskydning af anpartshavernes økonomiske rettigheder. Dette er i god tråd med ovenfor anførte retspraksis, hvor velbegrundede vedtægtsændringer sammenholdt med kun en tidsmæssig forskydning af de økonomiske rettigheder ikke sidestilles med en afståelse af anparterne.

På ovenstående baggrund er det vores samlede opfattelse, at spørgsmålet skal besvares med “ja”.

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Det ønskes bekræftet, at de beskrevne påtænkte vedtægtsændringer i H1s vedtægter ikke medfører, at de eksisterende anparter skattemæssigt skal anses for afstået.

Begrundelse

Det fremgår af aktieavancebeskatningslovens § 30, stk. 1, at der ved afståelse forstås salg, bytte, bortfald og andre former for afhændelse.

Det fremgår af forarbejderne til § 30, at hvis der foretages vedtægtsændringer i et selskab, som indebærer en ændring af aktiernes rettigheder, sidestilles dette efter praksis i visse tilfælde med afståelse.

Det beror på en konkret bedømmelse af sagens omstændigheder, hvorvidt vedtægtsændringen må sidestilles med afståelse.

Ved denne vurdering vil der navnlig skulle henses til indholdet af ændringerne, herunder om de rettigheder, der er knyttet til en aktiepost, gennem en vedtægtsændring får et så væsentligt andet indhold, at der reelt ikke længere er identitet mellem aktierne før og efter ændringen. Endvidere vil der skulle henses til aktionærkredsens sammensætning – herunder om selskabet er ejet af få aktionærer, der eventuelt har et interessefællesskab, eller om selskabet er ejet af en bred kreds af investorer – sammenholdt med bevæggrundene for vedtægtsændringerne, og hvad der i øvrigt opnås herved såvel skattemæssigt som økonomisk.

Vedtægtsændringer, der medfører en forskydning af aktionærernes økonomiske rettigheder, f.eks. ved ændring af retten til udbytte, udbyttefordelingen eller en fastfrysning af kursværdien for en del af aktierne, vil normalt være at anse for en så væsentlig indholdsmæssig ændring, at disse tilfælde skattemæssigt vil være at sidestille med afståelse.

Ændres de økonomiske rettigheder knyttet til en aktieklasse, f.eks. ved ophævelse af en ret til forlods udbytte, mens der formelt ikke foretages ændringer i andre aktieklasser, vil også aktier tilhørende andre aktieklasser kunne anses for afstået, idet ændringen medfører en forskydning af de økonomiske rettigheder, som også berører de aktier, som ikke umiddelbart er berørt af vedtægtsændringen.

Vedtægtsændringer, der alene angår aktiernes stemmeret, fører kun undtagelsesvis til, at der skattemæssigt anses for at foreligge afståelse. Vedtægtsændringer, der alene angår stemmeretten kan f.eks. være ændringer, der betyder, at der knyttes stemmeret til en aktieklasse, ændringer hvor der foretages en opdeling i aktieklasser med forskellig stemmeret eller ændringer, som indebærer forskydning af stemmeret indenfor en eksisterende aktieklasseopdeling.

Det fremgår af Ligningsrådets og Skatterådets praksis, at en påtænkt vedtægtsændring ikke medfører en skattepligtig formueforskydning mellem anpartsklasser, hvis der kun er én anpartshaver på tidspunktet for vedtægtsændringen, jf. f.eks. SKM2004.416.LR og SKM2015.274.SR. Dette skyldes, at anpartshaveren i kraft af sit ejerskab af selskabet ejer de samme værdier både før og efter vedtægtsændringen, uanset at fordelingen f.eks. er fordelt på flere aktieklasser efter vedtægtsændringen.

I nærværende sag er der flere anpartshavere på tidspunktet for de påtænkte vedtægtsændringer. I et sådant tilfælde medfører en vedtægtsændring, der indebærer en formueforskydning mellem aktie-/anpartsklasser, ligeledes ikke, at der foreligger en afståelse, hvis der ikke sker en formueforskydning imellem anpartshaverne, jf. f.eks. SKM2019.577.SR.

Det er tilsigtet med de påtænkte dispositioner, at A-, B- og C-anpartshaverne skal eje de samme værdier både før og efter vedtægtsændringerne.

Fordeling af stemmerne

Det er fortsat efter vedtægtsændringerne alene A-anpartshaverne, der har stemmeret i selskabet. Stemmemæssigt sker der således ingen forrykkelse ved vedtægtsændringerne.

Fordeling af udbytteret

D-anparterne vil skulle tegnes af anpartshaverne, der er omfattet af carry-beskatningsreglerne, mens E-anparterne vil skulle tegnes af de resterende anpartshavere, som ikke er omfattet af carry-beskatningsreglerne.

Det er angivet, at det indledningsvis alene er A- og B-anpartshavere, der kan tegne henholdsvis D- og E-anparterne, mens C-anpartshavere efter konverteringen til B-anparter, dvs. på tidspunktet hvor præferencebeløbet er opbrugt, vil opnå ret til at tegne henholdsvis D- og E-anparter på samme måde som de nuværende ejere af B-anparter har.

D- og E-anparterne fordeles forholdsmæssig i forhold til det eksisterende ejerskab.

Det er oplyst, at D- og E-anparterne vil blive foranstillet A-, B- og C-anparterne. D- og E-anparterne vil blive foranstillet således, at såfremt der udbetales udbytte på D-anparterne til brug for betaling af CFC-skat, så vil E-anparterne tilsvarende få ret til et forholdsmæssigt udbytte. Udbytteretten vil blive forrentet. A- og B-anparterne vil ikke modtage udbytte eller opnå en udbytteret i disse situationer.

Det er ligeledes oplyst, at præferencebeløbet vil være tilknyttet alle fire udbyttegivende anpartsklasser (A, B, D og E) og vil dermed blive justeret, således at det ikke kun er A- og B-anparters udlodning, der “opbruger” beløbet men også udlodning til D- og E-anparter.

Det er samtidig oplyst, at det i vedtægterne vil blive tydeligt angivet, at det er selve tilskrivningen af udbyttet, der skal påvirke præferencebeløbet og “anvendelsen” af dette. Dermed vil den præference, der tilskrives E-anparterne svarende til det udbytte, der er udloddet på D-anparterne, også “opbruge” præferencebeløbet, i det øjeblik E-anparterne tilskrives ret til præference (forlods ret til udbytte), hvilket er, når der udloddes udbytte til D-anparterne til betaling af CFC-skatten.

Det forudsættes ved nærværende besvarelse, at der alene vil ske udlodninger til D-anpartshaverne til betaling af den omtalte CFC-skat. Det forudsættes ligeledes, at forrentningen af E-anparternes forlods udbytteret sker på markedsvilkår.

Den enkelte anpartshaver vil efter de påtænkte vedtægtsændringer have samme beløbsmæssige ret til udbytte som forud for de påtænkte vedtægtsændringer blot forskudt i tid. Det tidsmæssige aspekt opvejes af en forrentning på markedsvilkår.

Der sker således ikke ved de beskrevne påtænkte vedtægtsændringer en økonomisk forskydning imellem de nuværende anpartshavere.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmålet besvares med “Ja”.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Lovgrundlag

Aktieavancebeskatningslovens § 1

“Gevinst og tab ved afståelse af aktier medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter reglerne i denne lov.

Stk. 2. Lovens regler om aktier finder tilsvarende anvendelse på anparter i anpartsselskaber, andelsbeviser, omsættelige investeringsbeviser og lignende værdipapirer. Lovens regler finder endvidere tilsvarende anvendelse på ejerandele i selskaber omfattet af selskabsskattelovens § 2 C samt andele i medarbejderinvesteringsselskaber omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 b.

Stk. 3. Endvidere finder lovens regler om aktier tilsvarende anvendelse på konvertible obligationer.

Stk. 4. Gevinst og tab ved afståelse af tegningsret til aktier, tegningsret til konvertible obligationer eller ret til fondsaktier (aktieretter) medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter reglerne i denne lov. Bortset fra § 36 finder reglerne i denne lov dog ikke anvendelse på tegningsretter til aktier, der er omfattet af ligningslovens § 28.”

Aktieavancebeskatningslovens § 30

“Ved afståelse forstås i denne lov salg, bytte, bortfald og andre former for afhændelse.

Stk. 2. Begrebet afståelse dækker i denne lov den situation, hvor gevinst og tab opgøres efter lagerprincippet.”

Forarbejder

Lovforarbejder til lov nr. 1413 af 21. december 2005 – L 78

Af forarbejderne til aktieavancebeskatningslovens § 30, som fremsat i lovforslag nr. 78 af 16. november 2005, fremgår blandet andet følgende:

“Til § 30

(…)

Foretages der vedtægtsændringer i et selskab, som indebærer en ændring af aktiernes rettigheder, sidestilles dette efter praksis i visse tilfælde med en afståelse. Det beror på en konkret bedømmelse af sagens omstændigheder, hvorvidt vedtægtsændringen må sidestilles med afståelse. Ved denne vurdering vil der navnlig skulle henses til indholdet af ændringerne, herunder om de rettigheder, der er knyttet til en aktiepost, gennem en vedtægtsændring får et så væsentligt andet indhold, at der reelt ikke længere er identitet mellem aktierne før og efter ændringen. Endvidere vil der skulle henses til aktionærkredsens sammensætning – herunder om selskabet er ejet af få aktionærer, der eventuelt har et interessefællesskab, eller om selskabet er ejet af en bred kreds af investorer – sammenholdt med bevæggrundene for vedtægtsændringerne, og hvad der i øvrigt opnås herved såvel skattemæssigt som økonomisk.

Vedtægtsændringer, der medfører en forskydning af aktionærernes økonomiske rettigheder, f.eks. ved ændring af retten til udbytte, udbyttefordelingen eller en fastfrysning af kursværdien for en del af aktierne, vil normalt være at anse for en så væsentlig indholdsmæssig ændring, at disse tilfælde skattemæssigt vil være at sidestille med afståelse.

Ændres de økonomiske rettigheder knyttet til en aktieklasse, f.eks. ved ophævelse af en ret til forlods udbytte, mens der formelt ikke foretages ændringer i andre aktieklasser, vil også aktier tilhørende andre aktieklasser kunne anses for afstået, idet ændringen medfører en forskydning af de økonomiske rettigheder, som også berører de aktier, som ikke umiddelbart er berørt af vedtægtsændringen.

Vedtægtsændringer, der alene angår aktiernes stemmeret, fører kun undtagelsesvis til, at der skattemæssigt anses for at foreligge afståelse. Vedtægtsændringer, der alene angår stemmeretten kan f.eks. være ændringer, der betyder, at der knyttes stemmeret til en aktieklasse, ændringer hvor der foretages en opdeling i aktieklasser med forskellig stemmeret eller ændringer, som indebærer forskydning af stemmeret indenfor en eksisterende aktieklasseopdeling

I forbindelse med vedtægtsændringer kan der statueres afståelse, uanset om aktierne fysisk set ombyttes eller ej.”

Praksis

Den juridiske vejledning, 2021-1, afsnit C.B.2.1.4.8 Vedtægtsændringer

“(…)Regel

Der er efter praksis tale om afståelse af aktier, hvis

  •  aktionærerne ændrer selskabets vedtægter, og
  • denne vedtægtsændring giver aktierne en anden identitet.

Vurdering af om vedtægtsændringen er en afståelse

Det beror på en konkret bedømmelse af sagens omstændigheder, om ændringen er af en sådan karakter, at den må sidestilles med en afståelse.

Ved denne vurdering skal der navnlig lægges vægt på indholdet af ændringerne, herunder om de rettigheder, der er knyttet til en aktiepost, får et væsentligt andet indhold, således at der reelt ikke længere er identitet mellem aktierne før og efter ændringen.

I bedømmelsen indgår desuden aktionærkredsens sammensætning – herunder om selskabet er ejet af få aktionærer, der eventuelt har interessefællesskab, eller om selskabet er ejet af en bred kreds af investorer, således som det er tilfældet med en række børsnoterede selskaber – sammenholdt med bevæggrundene for vedtægtsændringerne, og hvad der skattemæssigt og økonomisk i øvrigt opnås herved.

Ændres de økonomiske rettigheder knyttet til en aktieklasse, fx ved ophævelse af en ret til forlods at modtage udbytte, mens der formelt ikke foretages ændringer i andre aktieklasser, vil også aktier tilhørende andre aktieklasser kunne anses for afstået, fordi ændringen medfører en forskydning af de økonomiske rettigheder, som også berører de aktier, der ikke umiddelbart er berørt af vedtægtsændringen.

I forbindelse med vedtægtsændringer kan der statueres afståelse, uanset om aktierne fysisk set ombyttes eller ej.

Eksempler

Ændring af stemmeret

Vedtægtsændringer, der kun angår aktiernes stemmeret – eksempelvis hvor der til en aktieklasse efter vedtægtsændring knyttes stemmeret eller hvor der foretages opdeling i aktieklasser med forskellig stemmeret eller forskydning i en eksisterende aktieklasseopdeling – fører kun undtagelsesvis til, at der skattemæssigt anses at foreligge afståelse.

Det gælder også, hvis vedtægtsændringen medfører ophævelse af eksisterende aktieklasser med forskellige stemmerettigheder, med mindre der foreligger særlige forhold.

Ændring af udbytteret

Vedtægtsændringer, der medfører en ændret udbytteudlodning til forskellige aktionærklasser, indebærer normalt en så væsentlig indholdsmæssig ændring, at disse tilfælde skattemæssigt vil blive sidestillet med afståelse, med mindre vedtægtsændringen efter en konkret bedømmelse må tillægges mindre betydning

En vedtægtsændring af en post A-aktier til B-aktier er blevet sidestillet med en ombytning af aktier, der medfører afståelse. Se SKM2010.595.SR.

Bemærk

Ombytning af anparter til aktier i forbindelse med selskabets omdannelse fra anpartsselskab til aktieselskab eller omvendt sidestilles ikke med afståelse. Det forudsætter dog, at der ikke i øvrigt sker vedtægtsændringer, der bevirker, at anparterne eller aktierne må anses for afstået.”

SKM2019.577.SR

Spørger ønskede sammen med sine børn at etablere en ny C-anpartsklasse i deres fællesejede selskaber med henblik på en efterfølgende overdragelse af C-anparterne til børnene. Spørger ønskede at få bekræftet, at de påtænkte vedtægtsændringer ikke

medførte, at anparterne skulle anses for afstået, at de ikke udløste betaling af henstandssaldoen på anparterne, og at den efterfølgende overdragelse af anparterne maksimalt ville udløse betaling af andel af henstandssaldoen med 42 procent af markedsværdien af de anparter, der blev overdraget. Skatterådet bekræftede dette. Det blev bemærket, at en vedtægtsændring ifølge praksis ikke anses for en afståelse af aktier, hvis vedtægtsændringen ikke medfører nogen formueforskydning mellem aktionærerne.

SKM2019.268.SR

Skatterådet kunne bekræfte, at en ændring af selskabets vedtægter, hvorefter en forlods udbytteret på de børsnoterede B-aktier blev ophævet, ikke medførte, at aktierne i selskabet skulle anses for afstået. Skattestyrelsen kunne endvidere bekræfte, at en ændring af selskabets vedtægter, hvorefter opdelingen af selskabets aktier i unoterede A-aktier og noterede B-aktier blev ophævet til en noteret aktieklasse, kunne foretages, uden at dette medførte, at aktierne i selskabet skulle anses for afstået.

SKM2016.52.SR

Skatterådet bekræftede, at en vedtægtsændring i B Holding A/S, hvorved der etableredes en A-aktieklasse med en forlods udbytteret og en B-aktieklasse uden forlods udbytteret, ikke udløste beskatning.

SKM2015.375.SR

Skatterådet bekræftede, at en påtænkt vedtægtsændring, hvor der foretoges en opdeling af anpartskapitalen i A-anparter og B-anparter og den efterfølgende overdragelse af B-anparter, kunne gennemføres uden skattemæssige konsekvenser for anpartshaveren.

SKM2015.274.SR

Skatterådet bekræftede, at en vedtægtsændring i en A/B-model ikke ville få skattemæssige konsekvenser. Det blev i den forbindelse tillagt vægt, at der har udviklet sig en praksis (både i Ligningsrådet og Skatterådet) om, at hvis der kun er én kapitalejer både før og efter vedtægtsændringen medfører det ingen formueforskydning.

SKM2011.643.SR

Skatterådet tilkendegav, at ændringer i aktiers økonomiske rettigheder, der ensidigt tilgodeser én af to selskabsaktionærer, indebærer, at alle aktier må anses for afståede og nyanskaffede på tidspunktet for vedtægtsændringen.

SKM2010.595.SR

Skatterådet fandt, at en vedtægtsændring, hvor B-aktiernes udbyttepræference ophæves, ikke kan medføre skattemæssige konsekvenser, da ændringen vil være minimal og ikke i praksis vil have en formueforrykkende effekt. Vedrørende en vedtægtsændring, hvor en del af A-aktierne ændres til B-aktier, fandt Skatterådet, at der skal ske afståelsesbeskatning for de A-aktier, der bliver ændret til B-aktier, da der sker en ombytning af A-aktier med B-aktier.

SKM2010.2.SR

Skatterådet bekræftede, at den beskrevne vedtægtsændring og efterfølgende kapitalforhøjelse ikke udløste beskatning af selskabets nuværende aktionærer eller indtrædende aktionærer. Skatterådet udtalte, at udbytte i forbindelse med en forlods udbytteret skal fastsættes forretningsmæssigt forsvarligt henset til selskabets kapitalforhold. Skatterådet bekræftede i den forbindelse, at saldoen for forlods udbytteret ikke påvirkes, bortset fra rentetilskrivningen, såfremt selskabet realiserer underskud et regnskabsår. Skatterådet bekræftede, at bestemmelserne i vedtægterne om forlods udbytteret kunne ophæves, når den forlods udbytteret var udløbet eller udloddet fuldt ud uden skattemæssige konsekvenser.

SKM2004.416.LR

Eneanpartshaverens holdingselskab påtænkte at lade eneanpartshaverens to børns holdingselskaber nytegne anparter i eneanpartshaverens holdingselskabs helejede datterselskab. Tegningskursen på anpartsposterne oversteg imidlertid børnenes holdingselskabers betalingsevne. I forbindelse med nytegningen skulle vedtægterne derfor ændres, således at børnenes holdingselskaber kunne tegne anparter, der tålte de andre anparters forlods ret til udbytte. Den forlods udbytteret ville reducere værdien af børnenes holdingselskabers anpartsposter, således at værdien af anpartsposterne svarede til holdingselskabernes betalingsevne. Det blev fundet, at den påtænkte vedtægtsændring ikke medførte en skattepligtig formueforskydning mellem aktionærer, idet der kun var én anpartshaver på tidspunktet for vedtægtsændringen

TfS 1994,133 LSR

A klagede over, at skattemyndighederne havde anset en vedtægtsændring, hvorved aktiekapitalen blev opdelt i A-/B-aktier, for en ombytning med nye aktier, der udløste beskatning efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens. Selskabets aktiekapital var fordelt med nom. 226.000 kr. til klagerens moder og nom. 174.000 kr. til klageren. Efter at moderen havde overdraget sin del af aktiekapitalen til et af sønnen ejet ApS, opdeltes aktiekapitalen på nom. 174.000 kr. A-aktier. og nom. 226.000 kr. B-aktier, hvor A-aktierne havde forhøjet stemmevægt, medens B-aktierne havde ret til forlods udbytte og ved selskabets opløsning ret til forlods dækning for deres pålydende værdi med tillæg af kumulativt udbytte. Landsskatteretten fandt, at vedtægtsændringen indebar en så væsentlig og afgørende ændring af de rettigheder, der var knyttet til samtlige aktier i selskabet, at aktierne skattemæssigt måtte anses for afstået. Retten henså herved til, at klageren ved aktieoverdragelsen til ApS’et fik bestemmende indflydelse i selskabet, samt at hensynet til konsolidering ikke kunne begrunde den stedfundne vedtægtsændring, hvorved dispositionen ikke var forretningsmæssigt begrundet, men udelukke foretaget i hovedaktionærens interesse.

TfS 1989,78 LSR

Et aktieselskab foretog i forbindelse med generationsskifte en udvidelse og opdeling af selskabskapitalen i A- og B-aktier, således at fremtidig værditilvækst alene tilfaldt B-aktierne, mens A-aktierne kunne indløses til en fast pris med tillæg af pristalsregulering. Da aktierettighederne gennem vedtægtsændringen havde fået et væsentligt andet indhold, blev aktieombytningen sidestillet med salg.