Ifølge Energinet.dk blev de danske vindmøller i I 2020 nedreguleret (standset) med 1,46 TWh. Året før, i 2019, var de tilsvarende tal 0,432 TWh.

1 twh svarer til 1 mia. kilowattimer, og det er således ikke småting, vi taler om.

En elbil bruger f.eks. typisk 200-250 watt pr kilometer, og eftersom 1,46 thw svarer til 1,46 mia kilowatt timer, svarer nedreguleringen af de danske møller altså, omregnet til kilometer, til 7,3 mia. kilometer.

En danske kører i gennemsnit over 16.000 kilometer om året, og brugte man strømmen i stedet for at stoppe møllerne til elbiler, ville den nedregulerede strøm altså kunne forsyne omkring 456.000 elbiler med strøm, hvis de alle ladede i de perioder, hvor møllerne stod stille.

Det er selvfølgelig en teoretisk beregning, da dette ikke umiddelbart er muligt, men eksemplet kunne måske være en del af begrundelse for at man ønsker en meget hurtig elektrificering af bilparken.

Udfordringen er i den henseende, at antallet af møller stiger betydeligt, se f.eks. Energistyrelsens oversigt over havvindmølleprojekter, sammenholdt med de eksisterende, og dertil kommer selvfølgelig landmøllerne:

Etablerede havvindmølleparker

Tunø Knob (1995) 10 møller, 5 MW

Middelgrunden (2000) 20 møller, 40 MW

Horns Rev I (2002) 80 møller, 160 MW

Rønland (2003) 8 møller, 17,2 MW

Nysted (2003) 72 møller, 165,6 MW

Samsø (2003) 10 møller, 23 MW

Frederikshavn (2003) 3 møller, 7,6 MW

Horns Rev II (2009) 91 møller, 209,3 MW

Avedøre Holme (2009/10) 3 møller, 10,8 MW

Sprogø (2009) 7 møller, 21 MW

Rødsand II (2010) 90 møller, 207 MW

Anholt (2013) 111 møller, 399,6 MW

Nissum Bredning forsøgsmøller (2018) 4 møller, 28 MW

Horns Rev 3 (2019) 49 møller; 400 MW

Aktuelle havvindmølleprojekter

Kystnære havmølleparker (Vesterhav Nord og Syd) 350 MW

Kriegers Flak 600 MW

Omø Syd 200 – 320 MW

Jammerland Bugt 120 – 240 MW

Mejl Flak – 60 – 120 MW

Lillebælt Syd 

Frederikshavn Havvindmøllepark 21,6 – 72 MW

Aflandshage 250 MW

Nordre Flint 160 MW

Thor Havvindmøllepark 800 – 1000 MW

Kadet Banke Havmøllepark 504 – 864 MW

Paludan Flak 154 – 228 MW

Treå Møllebugt 434 – 720 MW

Hesselø Havvindmøllepark 800 – 1200 MW

Der er en kapacitet på 1.699 mw i de eksisterende parker, og bliver de nye projekter fuldt udbygget vil de altså tilføre yderligere 5.774 mw.

Dermed stiger produktionen meget betydeligt, og det samme gør behovet for at der aftages strøm i de perioder, hvor der pt. er lav efterspørgsel efter strøm.

Det giver i den forbindelse mening, at man forsøger at regulere opladningen af elbilerne, da det ikke giver mening at en stor del f.eks. sættes til opladning med fuld power mellem 16 – 17 hvor de fleste kommer fra arbejde, hvis kapaciteten i elnettet tilsiger, at bilerne, for ikke at overbelaste nettet, bør lades i løbet af natten, hvor efterspørgslen efter strøm yderligere er lav.

Normalt er politikkerne dygtige til at regulere adfærd med afgifter, så mon ikke der kommer en afgiftsdifferentiering afhængig af hvornår bilerne lades og med hvor meget power de lades.

Dette har meget for så sig jf. tallene ovenfor, da det ikke giver mening, at bilerne lades op om eftermiddagen, samtidig med at møllerne nedreguleres om natten fordi der ingen efterspørgsel er efter strøm.

Det kan faktisk undre, at man ikke allerede nu fører kampagner for at strømforbruget i videst muligt omfang forsøges øget om natten f.eks. til opladning af elektriske apparater, vaskemaskiner, opladning af biler osv. osv.

***

En helt anden ting i forhold til den grønne omstilling og miljø er Udkantsdanmark, og den svære udvikling mange områder er udsat for.

Problemet er, at energikravene til boligerne konstant stiger, hvilket i sagens natur tillige øger udgifterne til renovering af ejendommene, samt selvfølgelig også opførelsen.

Problemet er blot, at rigtig mange steder kan ejendommene ikke bærer renoveringer i henhold til de krav, der stilles da gensalgsprisen ikke følger med omkostningerne.

Det er der ikke taget hensyn til i forbindelse med de tilskudsordninger, der hidtil har været, hvilket meget ofte gør, at der ganske simpelt ikke er økonomi til energirenovering.

Det virker i den forbindelse paradoksalt, at en villa i Holte, med 10 år gamle vinduer fint får tilskud til at udskifte vinduerne til super lavenergivinduer, medens et hus i udkantsdanmark, hvor vinduerne er 40 år gamle, ikke kan få en krone, fordi huset ikke kan bære en opgradering til de nyeste og dyreste vinduer, selvom energiforbedringen vil være mange gange højere ved at skifte de 40 år gamle vinduer til moderne, men billigere vinduer.

Alternativt skulle man målrette tilskuddet til de ejendomme, hvor miljøgevinsten var størst, altså hvor energibesparelsen var størst krone for krone, fremfor en ordning, hvor det er et rent lotteri, hvem der får gevinsten.

Uanset hvordan man end vender og drejer sagen, er faktum blot, at energimærket får større og større betydning for salg af ejendommene, og faktum er også, at mange huse ikke kan bære de omkostninger, der skal til for at få et godt energimærke, hvilket igen gør husene sværere omsættelige, og dermed fortsætter den negative spiral.

Altså, vil man gøre noget godt for udkantsdanmark, bør man, efter min mening, målrette tilskuddene til energirenovering til ejendomme beliggende i de områder, hvor det ikke pt. er rentabelt, og målrette tilskuddene, de forbedringer, der giver den absolut største miljøgevinst / forbedring på energimærket krone for krone.